onsdag den 24. august 2011

Sjovt blognavn.....

Jeg faldt pludselig over den her blog med navnet CAYA KAKADUE OG SMILLA VANILLA JORDBÆR IS.....det er da ikke et af de der "navne", hvor man sidder spændt og venter på at se, om nu en anden har fundet på det samme før en selv :) Det er originalt og jeg er vild med det!!! Samme blogger er ikke kun til fantastiske navne, men også til fantastiske give away's. Retrostof i lange baner er på spil - jeg krydser alt hvad jeg krydse kan, og håber og ønsker at jeg kunne være så heldig......

EJ, jeg har været fuldstændig passiv her på bloggen længe. Der gik vist lige sommer i den!! Jeg må have købt den blog-app der findes, så jeg kan poste billeder og skrive indlæg via min telefon. Synes aldrig jeg sidder mere end 2 minutter ved computeren, så alt det der med billeder etc ville være SÅ meget nemmere via telefonen!!

Ha' en dejlig aften derude :D

tirsdag den 5. juli 2011

Jeg har vundet :D

Som i "jeg har vundet en rigtig præmie!!" :)
Ikke sådan noget med at man får mandelgaven, fordi ens farmor giver en mandlen under bordet. Ej heller sådan noget med at skrabe sig til 20'er på en skrabejulekalender der har kostet 50.
Nej, jeg har VUNDET sådan en præmie, som man rent faktisk gerne vil have!! Og jeg blev helt fyldt med bobler indeni, da jeg så mit navn på Boligballaden. Det jeg har vundet, er to plakater af Jeanette Uldall. Jeg ved endnu ikke hvilke plakater jeg får, men er vild med hendes stil. Se bare her:




Så nu venter jeg spændt ved postkassen, og glæder mig til at se hvilke to plakater der bliver mine.
Faktisk er der flere spændende pakker på vej. Jeg har bestilt stof. Mest Graziela, det er såååå fint :) Jeg skal nemlig have syet en sengeformindsker til Theodor's seng, så han snart kan komme ind på sit eget værelse og sove. Alle tre stofbestillinger er sendt afsted idag, så jeg håber at kunne sy i weekenden. yehee :D

mandag den 20. juni 2011

Retrostof

I går sad jeg klar ved tasterne klokken fem i ni. Tusindfryd havde annonceret, at der ville blive sat stofpakker til salg kl.9, og jeg havde bestemt mig for at bestille en pakke. Idag var jeg henne og hente stoffet, og måtte spændt stå på gaden og åbne den lille grønne pakke. Sikke en fin sammensætning af stof! Nu skal jeg bare have fundet ud af hvad jeg skal sy.....

søndag den 19. juni 2011

Strejf af orange

Sukkertøy for øyet spør' "har du noget orange?" Jeg har kikket efter i vores hjem, og nej der ikke meget orange her!!! Faktisk slet intet...syntes jeg først, men da jeg kikkede lidt nærmere, fandt jeg små strejf af orange hist og her, og sat op i en collage, ser vores hjem pludselig helt orange ud :)

lørdag den 18. juni 2011

stadig ny...

Okay, man er stadig en meget ny blogger, når man i to minutter forsøger at finde ud af hvordan pokker man laver et nyt indlæg ;)
Nu har jeg endelig fået min computer tilbage, jeg havde forsikring på den, så det var en garanti-reparation, og den er blevet repareret for 10.500!!!! 8/ Jeg forstår stadig ikke, hvorfor de ikke bare gav mig en ny computer. Nå, men den fungerer, og det er vel det vigtigste.
Apropos nye bloggere, så er jeg faldet over denne blog, som jeg glæder mig til at følge med i. Trine-Emilie, som skriver bloggen, har lavet den mest fantastiske give-away med smukke retro tapeter. Se bare her :






Så fik jeg med dette indlæg både lært hvordan man linker, og hvordan man viser billeder i et indlæg :) Og så er det vist snart tid til at få flashet nogle af de begynder-krea-projekter jeg har haft gang i den seneste tid!

tirsdag den 31. maj 2011

Jubii, en fast læser

Tak for din søde hilsen Bettina og velkommen til :) jeg kan så ikke finde ud af at svare på tråden, men der er jo mange ting jeg skal lære her! Jeg har afleveret min computer til garanti-reperation i onsdags, hvor dårlig timing er det? Så nu sidder jeg med min telefon og det er svært at have det store overblik på den lille skærm. Jeg ville ellers gerne poste et par billeder af mit første lille tapet-projekt, hmm det må blive senere. Jeg har lavet en knagerække og et par tidsskriftholdere til min søns værelse, som jeg er ved at indrette. Han er 5mdr, så indtil videre er det mor der bestemmer hvordan det skal se ud ;)

søndag den 29. maj 2011

At samle mod....

Så har jeg haft min blog i et par dage, og jeg går rundt og forsøger at samle mod til at skrive et eller andet - det er lidt skræmmende med den der hvide væg, og tanken om at det er det FØRSTE indlæg.  Man burde finde på noget genialt, kreativt eller nytænkende! Men jeg må konstatere, at jeg hverken er genial, kreativ eller nytænkende....SURPRICE!
Og hvad har jeg så egentlig at byde på her? hmmm, sikkert ikke så meget :) men i virkeligheden er jeg her også mest for min egen skyld - fordi jeg godt kan lide at følge med i andres kreative projekter og få idéer til ting jeg måske engang selv får taget mig sammen til at lave......og pyhhh, nu har jeg måske, faktisk, alligevel fået skrevet et par linier der kan starte min blog....